Ordbog
Ordbog

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 A B C D E F G H [I] J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
[Specielle tegn][Hjælp søges]


I/F
Interface.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1191 gange.

I/O
In/Out, ind/ud. Henviser til de data, der skal ind hhv. ud af computeren.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1245 gange.

I/O-ENHED
En enhed, der styres af computeren, og som tit er med i grænsefladen mellem computer og bruger, f.eks. diskdrev, tastatur, skærm eller printer.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1294 gange.

IBM
(International Business Machines, også kendt under kælenavnet "Big Blue"), verdens største computerfirma, som det kræver en bog for sig selv at forklare alt om. Det var IBM, der i starten af firserne opfandt den PC, der siden er blevet den mest udbredte computertype nogensinde. IBM var i starten enerådende, og deres ideer blev med det samme markedsstandard, men de har ikke særlig stor magt over PC-markedet længere, da de sidst i firserne brød mere eller mindre med deres egen åbne PC-standard. IBM sælger stadig PC'ere på den service, kun store producenter har råd til, men priserne på deres maskiner er som regel højere end på de billige kloner, der er lige så gode. Ud over PC'ere laver IBM et hav af andre og større computere i alle pris- og ydelsesklasser.
I 1992 dannede IBM et nyt uafhængigt firma, som laver billige kloner under navnet Ambra.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1252 gange.

IC
(Integrated Circuit) er en elektronisk komponent, normalt med et udseende som en flad sort plasticfirkant (de største er omkring 4x4 centimeter) med en hel masse metalben. Den indeholder i dag fra et par op til over 3 millioner transistorer på et areal svarende til en fingernegl. Til sammenligning fylder en almindelig transistor omkring 4-5 millimeter på hver led!
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1247 gange.

IDE
(Integrated Drive Electronics), en standard for harddisk-controllere. Den mest anvendte i dag, da selve interfacet er billigt, teknologien hurtig og drevene grundet masseproduktion billigere end f.eks. SCSI-drev. Kaldes også AT-BUS.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1243 gange.

IKON
Et lille billede, der f.eks. kan forestille et program eller en funktion i programmet. Anvendes meget i grafiske brugergrænseflader.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1245 gange.

INCH
Tomme.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1226 gange.

INDDATA
Input. De oplysninger, man giver et program. Det behøver ikke kun være tekst eller tal, men kan også f.eks. være måleresultater fra følere placeret i et produktionsanlæg.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1220 gange.

INK-JET PRINTER og BUBBLE-JET PRINTER
En printer, der skriver ved hjælp af små prikker, ligesom en matrixprinter. I modsætning til matrixprinteren har ink-jet printeren ingen nåle, men derimod en række blækdyser, som sprøjter små dråber blæk ud på papiret. Denne teknik har flere fordele sammenlignet med den almindelige matrixprinter.
For det første er den næsten lydløs, da der ikke er nogen nåle, der slår mod papiret.
Dernæst bliver alt blæk brugt - det opbevares i en lukket beholder, så der er ikke noget farvebånd, der slides ujævnt, lidt efter lidt. Af samme grund er skriftbilledets kvalitet (sværtningen) den samme hele tiden, lige indtil blækket er brugt op.
Endelig er der ikke så meget mekanik i printerhovedet, så det holder længere, vejer mindre og kan bevæges hurtigere.
Der er naturligvis også et par ulemper.
For det første kan man ikke lave gennemslag med en ink-jet printer, da den mangler berøringen med papiret.
Dernæst stiller den et lidt højere kvalitetskrav til papiret, da blækket er flydende når det rammer papiret. Hvis papiret suger for kraftigt, flyder blækket ud og skriften bliver ulden.
Endelig er det endnu meget få fabrikanter, der fremstiller ink-jet printere til endeløse papirbaner.
Ink-jet teknologien har haft en del problemer med blækdyser der meget let blev stoppet til af indtørret blæk, men det er ikke noget nævneværdigt problem længere.
I dag er de fleste ink-jet printere i virkeligheden bubble-jet printere. Den eneste forskel består i, at hvor ink-jet printeren har en række små såkaldte piezoelektriske krystaller til at trykke blækket ud af dyserne med, har bubble-jetten små varmelegemer, der nærmest får blækket til at fordampe ud gennem dyserne.
Man skelner i praksis sjældent mellem de to teknologier; således kaldes begge printertyper tit ink-jet printere, og papiret, hvis sugeevne er specielt tilpasset disse printere, kaldes altid ink-jet papir.
Dagens bubble-jet printere har typisk 48 eller 4 dyser, mod matrixprinterens 24 nåle. Opløsningen angives alligevel kun til 360 DPI, men billedet er skarpere end for en matrixprinter med samme opløsning.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1590 gange.

INKOMPATIBEL
Det modsatte af kompatibel, altså en enhed, der ikke kan det samme som en bestemt anden enhed.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1171 gange.

INPUT
Inddata.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1113 gange.

Der er opfølgningsartikler til denne artikel

INTEGRERET KREDS
IC.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1195 gange.

INTEL
Det firma, der designer 80x86-processorserien (og Pentium, der tilhører samme serie). I dag er en række andre firmaer begyndt at lave kompatible processorer, f.eks. AMD og CYRIX.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1125 gange.

INTERFACE
Grænseflade. Det kan være en grafisk brugergrænseflade (brugerinterface) eller en ting, typisk et stykke elektronik, der sætter to andre ting (f.eks. en computer og en harddisk eller en computer og dens bruger) til at tale sammen.
Groft set er tastatur, mus og skærm hver især et brugerinterface.
En anden type interface er en disk-controller, altså det udvidelseskort der hjælper computeren med at styre diskettedrevene og/eller harddisken.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1148 gange.

INTERPRETER
Fortolker, se denne.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1146 gange.

ISO 9660
Den internationale standard for almindelige CD-ROM'ers dataformat, også kaldet High Sierra formatet.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1139 gange.

IT
InformationsTeknologi. Computere er en del af denne teknologi (information=data, EDB=Elektronisk DataBehandling), der også omfatter kommunikationsmedier (telefon, TV og så videre).
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1159 gange.