Ordbog
Ordbog

IBM

(International Business Machines, også kendt under kælenavnet "Big Blue"), verdens største computerfirma, som det kræver en bog for sig selv at forklare alt om. Det var IBM, der i starten af firserne opfandt den PC, der siden er blevet den mest udbredte computertype nogensinde. IBM var i starten enerådende, og deres ideer blev med det samme markedsstandard, men de har ikke særlig stor magt over PC-markedet længere, da de sidst i firserne brød mere eller mindre med deres egen åbne PC-standard. IBM sælger stadig PC'ere på den service, kun store producenter har råd til, men priserne på deres maskiner er som regel højere end på de billige kloner, der er lige så gode. Ud over PC'ere laver IBM et hav af andre og større computere i alle pris- og ydelsesklasser.
I 1992 dannede IBM et nyt uafhængigt firma, som laver billige kloner under navnet Ambra.

Kommentaren er oprettet 1993-01-01 12:00:00 af Ze Allan. Læst 1170 gange.