Ordbog
Ordbog

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S [T] U V W X Y Z Æ Ø Å
[Specielle tegn][Hjælp søges]


TEGNSÆT
Et sæt tegn, ialt 256 forskellige. Den nærmere betydning afhænger af sammenhængen - se ASCII, tegnsæt og Font.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1297 gange.

TEGNTABEL
På PC'en findes der flere sæt tegn. De almindelige tegn er ens i alle tegnsæt, men der er forskelle på de mere specielle tegn. Tegntabellen er simpelthen en liste over de forskellige tegn i et tegnsæt, og hvilke koder de har.
På en PC har tegntabellerne numre. Standardtabellen er nummer 437, der var den oprindelige. Hertil kommer den norsk/danske tabel 865, den multi-linguale (flersprogede) 850 og flere andre. Her i landet bruges normalt kun nummer 850 og 865. Dette skal dog indstilles først. Computeren bruger altid nummer 437, hvis den ikke får besked på andet - se også ASCII og ø.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1478 gange.

TEKSTBEHANDLING
Den computeriserede skrivemaskine. Tekstbehandlingsprogrammer er meget smartere end en almindelig skrivemaskine, og ikke skal betjenes som en sådan. Programmern overtager styringen af teksten, så man bare kan skrive løs og glemme orddeling, linieskift og alt det andet.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1221 gange.

TERMINAL
En terminal bestod i gamle dage af et tastatur og en skærm, der (tit sammen med adskillige andre terminaler) var forbundet til en central computer. Disse kaldes tit for "dumme terminaler", da den enkelte bruger ikke har en egentlig computer for sig selv - i modsætning til intelligente terminaler (tit en PC), der kan overtage noget af arbejdet for den centrale computer. Bruges stadig på mange af de store computere, som betjener mere end en bruger samtidigt.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1276 gange.

TILGANGSTID
Accesstid.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1264 gange.

TOMME
2,54 centimeter. Dette mål anvendes såvel på disketter (om diameteren: 5 1/4" eller 31/2") som på printerpapir (bredde or længde, i Danmark normalt 81/2x12).
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1272 gange.

TRAKTORFØDNING
Den teknik, printere anvender til at trække papir i endeløse baner - den med hullerne i siden af papiret. Kaldes også traktorfremføring.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1346 gange.

TUTORIAL
En introduktionsvejledning for nye brugere, der ikke har arbejdet med det pågældende program før.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1256 gange.

TYPEHJULSPRINTER
En printer, der kun kan skrive tekst, nærmest som en elektrisk skrivemaskine: Printerhovedet er et hjul med de forskellige tegn på. Hjulet kan drejes, så et bestemt tegn vender mod papiret, hvorefter det slås mod papiret. Hiv man vil have en anden skrifttype end den indbyggede, kan man som regel få nye typehjulhjul, som man så sætter i printeren manuelt.
Typehjulsprintere anvendes stort set ikke mere.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1263 gange.

TYPOGRAFI
Det samlede skriftbilledes opsætning, dvs. ikke kun skrifttype og -størrelse, men også ting som indrykning og fremhævninger.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1187 gange.

TYPOGRAFISKE UDTRYK
De udtryk, der anvendes i forbindelse med opsætning af en tekst. Det er f.eks. ord og forkortelser som font, LPI, punkt og CPI.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1202 gange.