| PARSER |
| En fortoler, der forsøger at "forstå" et udtryk af en eller anden art. Det kan f.eks. være et matematisk udtryk, der skal analyseres, eller det kan være en almindelig dansk sætning, der skal forstås af computeren for at kunne oversættels til et andet sprog.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1245 gange.
|
| PASCAL |
| Et programmeringssprog. Oprindeligt udviklet til undevisningsbrug, men på grund af et par meget gode og billige compilere (specielt Turbo Pascal) er det i dag blevet et af de mest anvendte programmeringssprog på PC'ere.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1254 gange.
|
| PC |
| Personlig Computer (engelsk: Personal Computer).
Læst 1318 gange.
|
| PC |
| En computer, der er kompatibel med IBM's oprindelige Personal Computer. Denne computertype har i løbet af ti år bredt sig over hele verden, og er i dag den største standard blandt computere overhovedet.
En af de vigtigste grunde til denne succes er, at IBM lod alle interesserede lave kopier af PC'en, så priserne faldt i takt med antallet af udbydere.
Dernæst er det muligt at udskifte dele af en PC (f.eks. grafikkortet) med andre og bedre, uden at alle programmer skal laves om for overhovedet at virke med det nye udstyr. Dette skyldes at de fleste nye udvidelseskort overholder de samme standarder som dem, de erstatter. Det betyder også, at en PC kan sammensættes til ens personlige behov, for der er forskellige dele nok at vælge mellem.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1265 gange.
|
| PC-DOS |
| DOS-udgave fra IBM. Er stort set identisk med MS-DOS, og ses sjældent i dag.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1286 gange.
|
| PCMCIA |
| (Personal Computer Memory Card International Association), en standard for udvidelseskort, specielt til bærbare computere. Et PCMCIA-kort er omtrent samme størrelse som et kreditkort, men lidt tykkere. Som navnet antyder, er der mest tale om hukommelseskort, men der er også set modems og netværkskort efter PCMCIA-standarden.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1285 gange.
|
| PEER-TO-PEER NETVÆRK |
| Et lokalnet, hvor der ikke er en bestemt maskine, der er server for alle de andre: En maskine kan være printerserver, en anden filserver og så videre. Typisk er også at hver maskine bruger sin egen disk, men giver andre maskiner adgang til bestemte filer. Peer-to-peer netværk er en vigtig ingrediens i det nye Windows for Workgroups. Her arbejder hver maskine normalt for sig, man maskinerne kan efter behov bruge hinandens printere, sende post til hinanden eller få adgang til hinandens filer.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1205 gange.
|
| PENTIUM |
| 80486'erens efterfølger, der blev lanceret af Intel i foråret 1993. Den har i forhold til 80486'eren en dramatisk forbedret matematisk co-processor indbygget, og de almindelige funktioner (altså dem, der ikke involverer decimaltal) er blevet mellem 30 og 100 procent hurtigere.
Navngivningen af "80586"-processoren skyldes konkurrerende processorfabrikanter: De har hidtil gerne måttet kalde deres kopier af Intels processorer det samme som originalerne, da Intel ikke kan få eneret på et simpelt tal som varemærke. Hvis Intel i stedet kalder deres processorer ved et navn, må konkurrenternes produkter ikke længere kaldes det samme. Navnet er altså beregnet til at beskytte Intels eneret på processoren, men tjener i sidste ende nok mere til at forvirre forbrugerne endnu mere over, hvilken processor der er hvad.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1291 gange.
|
| PHOTO-CD |
| En CD-ROM, der indeholder billeder. Ideen er at man tager sin almindelige film med ind til fotografen, og får billederne scannet ind i en computer, og derefter placeret på en CD. Man kan så med en speciel afspiller se billederne på et almindeligt TV-apparat. Hvis man har en multisession-kompatibel CD-ROM afspiller, kan man også læse alle billederne ind i en computer. Det er ikke groft nødvendigt med et multisession-drev, men en stor fordel. Billederne kan som sagt lægges ind over flere omgange, men en ikke-multisession drev kan kun finde billederne fra første omgang igen!
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1244 gange.
|
| PIRAT |
| En person, der ulovligt kopierer programmer og sælger kopierne. Kendes også indenfor andre brancher, f.eks. videopirater, ligesom der laves piratudgaver af visse luksusproduker såsom Rolex-ure.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1192 gange.
|
| PIRATKOPI |
| En ulovlig kopi af et program. På computere er det specielt let at lave kopier, da de fleste programmer kan kopieres uden andet udstyr end det, der følger med computeren. Det er f.eks. ikke nødvendigt at have to diskettedrev på samme måde som man skal have to vieomaskiner for at kunne kopiere et videobånd.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1178 gange.
|
| PIXEL |
| Den mindste enhed på en grafikskærm, altså en enkelt prik.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1148 gange.
|
| PIXELGRAFIK |
| Grafik bestående af løse prikker. Se også bitmap.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1277 gange.
|
| PLADELAGER |
| Normalt det samme som en harddisk, dog findes der også til større computere end PC'ere diske med udskiftelige diskplader - nærmest (men ikke helt det samme som) en udskiftelig harddisk.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1198 gange.
|
| PLOTTER |
| Et tegneapparat, der kan tilsluttes en computer. Plotteren tegner på et stykke papir med en eller flere penne. Anvendes typisk til CAD, hvor der kræves en præcis tegning i et korrekt målestoksforhold, og gerne i flere farver. Er ikke velegnet til tekst.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1232 gange.
|
| POINT |
| En bruger i Fidonet. Point'en får forbindelse til nettet via en node (point'ens egen node kaldes ofte hans boss), der som regel også er et almindeligt BBS.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1173 gange.
|
| POSTSCRIPT |
| Et såkaldt sidebeskrivelsessprog. PostScript-sproget indeholder effektive kommandoer til meget præcist at styre en masse detaljer omkring skriftens placering, udseende og størrelse på en udskrift, og bruges meget i laserprintere.
PostScript er efterhånden standard på fotosættere, og man kan derfor tage en PostScript-udskrift med til ethvert respektabelt trykkeri eller sættebureau, og her få den ud på en fotosætter i meget høj kvalitet. Pånær udskriftkvaliteten vil fotosætterudskriften have akkurat det samme udseende som udskriften fra den lille PostScript-laserprinter.
PostScript udskrifter kræver en masse beregninger, og bliver derfor ikke brugt på ink-jet og matrix-printere, da disse normalt ikke har en særlig stærk processor indbygget. Der er dog lavet flere PostScript-emulatorer, som ved at bruge computerens regnekraft gør det muligt at udskrive PostScript-filer på printere, der ikke er født med PostScript.
PostScript blev opfundet af det amerikanske firma Adobe, og blev brugt i den første laserprinter til Apples Macintosh-computer. Det var som følge af PostScript-muligheden at Macintosh'en midt i firserne vandt stor udbredelse indenfor DtP-branchen.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1176 gange.
|
| PPM |
| 1: Pages Per Minute, sider pr. minut. Et mål for en laserprinters hastighed. Billige laserprintere kan typisk klare 4-6 sider i minuttet.
2: Parts Per Million, et mål for mængden af et bestemt stof i en opløsning - i dette tilfælde for en laserprinters ozonudvikling.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1416 gange.
|
| PRINTER |
| Et apparat, der er i stand til at skrive på et stykke papir, styret af en computer. I gamle dage var det noget i stil med en elektrisk skrivemaskine, men det er længe siden. Der findes flere forskellige printerteknologier i dag, hver med sine fordele og ulemper. Se for eksempel matrix-, inkjet- og laserprinter.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1187 gange.
|
| PRINTERPAPIR |
| Et kapitel for sig, for der er ret så mange størrelser. Det almindelige her i landet er A4 løsark eller 81/2 x 12 tommer store endeløse baner. Den sidste kaldes af visse udenlandske programmer for "Tysk A4" ("German A4").
Til ink- eller bubble-jet printere kan det betale sig at bruge specielt ink-jet papir, der har samme størrelse som, men ikke suger blækket så kraftigt som almindeligt papir: Det giver en skarpere skrift, når blækket ikke flyder ud. Ink-jet papir er dog noget dyrere (specielt i løsark), så den "almindelige" kvalitet kan godt betale sig til kladder.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1245 gange.
|
| PRINTERSERVER |
| Se server.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1240 gange.
|
| PRINTPLADE |
| Et stykke glasfiber eller lignende, med en masse ledende baner af kobber på overfladen og indeni. På denne plade monterer man de IC'er og andre elektroniske komponenter, der udgør computeren. Kobberbanerne forbinder alt det, der skal forbindes, så man ikke har en masse løse ledninger, der knækker og bliver rykket af hele tiden.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1152 gange.
|
| PROCESSOR |
| Er computerens "hjerne". Det er denne kreds, der udfører maskinkodeinstruktionerne i de forskellige programmer, og som derfor mere eller mindre styrer alt, hvad der sker i computeren. Processoren (CPU'en) i en PC stammer fra 80x86-familien, dvs. en af typerne 8088(!), 8086, 80286, 80386sx, 80386 (=80386DX), 80486sx eller 80486 (samme som 80486DX, også kendt som i486) - eller en af de andre varianter med forskellige bogstaver, der er kommet frem (f.eks. 80386SLC, der er en 386 med lavee strømforbrug, specielt til bærbare computere). Jo større nummer desto større ydelse. Oven i alt dette med numrene kommer, at den nyeste (1993) model hedder Pentium i stedet for 80586!
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1201 gange.
|
| PROGRAM |
| Den samling instruktioner til computerens processor, der får den til at lave noget.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1173 gange.
|
| PROGRAMMERE |
| At lave et program. Man skriver normalt først en kildetekst i et programmeringssprog, der er forståeligt for mennesker, og oversætter det derefter med en compiler.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1242 gange.
|
| PROGRAMMERINGSSPROG |
| Et sprog, man kan skrive programmer i, uden at skulle arbejde med de nuller og ettaller (maskinkode), som computeren skal have for at kunne arbejde. Programmeringssproget består af instruktioner, der kan oversættes til maskinkode ved hjælp af et andet program (en compiler) eller som kan fortolkes og udføres af et andet program (en fortolker). Typiske programmeringssprog i dag er Pascal, BASIC, C og assembler.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1204 gange.
|
| PROMPT |
| En klarmelding fra et program, som beder om at få nogle inddata. Mest kendt er nok DOS' "C:>"-prompt, men også andre operativsystemer og applikationsprogrammer kan "prompte" brugeren på forskellige måder, når der skal indtastes data eller kommandoer.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1197 gange.
|
| PS/2 |
| En serie PC'ere, lanceret af IBM i 1987. Grunden til navneændringen fra PC til PS var et forsøg på at ændre markedet tilbage til IBM's fold ved at lave så store ændringer i teknologien, at andre firmaer blev nødt til at betale licens til IBM, hvis de ville lave kompatible maskiner. De store ændringer lå på to områder: Dels lanceringen af VGA-kortet (som siden er blevet standard i alle nye maskiner, specielt efter at IBM's første udgave (MCGA-kortet) blev betydeligt forbedret af andre fabrikanter), og dels den nye udvidelsesbus, MCA-bussen, som aldrig har slået an - den var godt nok bedre end den normale ISA-bus, men udvidelseskortene var meget dyre, og man kunne ikke bruge de gamle udvidelseskort længere. Derfor (og på grund af IBM's licensbetingelser) lavede en række andre fabrikanter den såkaldte EISA-bus, der stort set havde de samme forbedringer som MCA-bussen, men som også kunne anvende "gamle" udvidelseskort.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1149 gange.
|
