Ordbog
Ordbog

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 A B C D E F G H I J K [L] M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
[Specielle tegn][Hjælp søges]


LAGRINGSMEDIE
Et eller andet, der kan lagres data på. For eksempel en diskette eller en CD-ROM. Betegnelsen kan også med lidt god vilje anvendes om "gamle" ting som bøger, film og lignende.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1243 gange.

LAN
(Local Area Network), lokalnet.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1234 gange.

LASERDISC
Kan nærmest betegnes som en CD-plade på størrelse med en LP. Indeholder almindeligvis videobilleder, hvis kvalitet erpå højde med CD'ens lydkvalitet. Ses oftest i musikvideo-jukeboxe, men spås en stor fremtid i forbindelse med interaktiv video og multimedia.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1261 gange.

LASERPRINTER
En forholdsvis ny printertype, der nærmest virker som en kopimaskine. Printeren indeholder en lysfølsom tromle på samme måde som i en kopimaskine, men hvor billedet i en kopimaskine kommer fra et stykke papir, der belyses, kommer det i en laserprinter fra en laserstråle, der bevæger sig hen over tromlen mens denne roterer.
En laserprinter kan være meget hurtig, her måler man ikke længere hastigheden i tegn pr. sekund, men i sider pr. minut. Man tæller heller ikke nåle som på en matrixprinter, men måler opløsningen i prikker pr. tomme, DPI. En billig laserprinter har en opløsning på 300 DPI, og de dyre kan have op til 1200.
I mange tilfælde er opløsningen ikke så ligetil at vurdere, for de fleste moderne laserprintere er i stand til at udglatte kanter på tegnene, så man ikke kan se de enkelte prikker så tydeligt. Dette kan godt give en effektiv fordobling i DPI-værdien, hvad angår kvaliteten af almindelig skrift.
En laserprinter har en hel computer indbygget, for der skal en del til for at styre laseren. Det medfører også at den kan lave nogle ting, almindelige printere ikke kan, f.eks. er mange laserprintere i stand til, trinløst at ændre størrelsen på bogstaverne, dreje eller udfylde dem og meget mere. En anden "bivirkning" er at den altid indeholder en vis mængde RAM - og tit bliver hurtigere, hvis man udvider denne - processoren plejer at opbygge en hel sides udseende i RAM, før den udskrives, og er der ikke RAM nok til det, skal den bruge en del tid på at spare!
Laserprinteren er næsten lydløs og giver et pænt skriftbillede. Der anvendes toner ligesom i en almindelig kopimaskine.
Det største problem med laserprintere er at mange modeller afgiver en del ozon, så de er nødt til at stå i separate rum ligesom kopimaskiner, eller få monteret dyre specialfiltre med udsugning.
Derudover kan de naturligvis ikke lave gennemslag, og det er så godt som umuligt at få en laserprinter til endeløse papirbaner.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1415 gange.

LED-PRINTER
En laserprinter, hvor lasermekanikken er erstattet af en række små lamper, såkaldte lysdioder (engensk: LED, Light Emitting Diode), der kan tænde og slukke meget hurtigt, men som ikke springer ligesom pærer gør.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1297 gange.

LEGAL
Papir med størrelsen 81/2 x 14 tommer = 21,59 x 35,56 cm.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1277 gange.

LETTER
Papir med størrelsen 81/2 x 11 tommer = 21,59 x 27,94 cm.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1276 gange.

LINE-ART
Clip-art, der består af linier (vektorgrafik).
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1273 gange.

LOKALNET
Et netværk, hvor computere indenfor et rimeligt afgrænset område er forbundet direkte med hinanden. Dette netværk kan enten have en decideret server, eller hver maskine kan fungere som server, se også peer-to-peer netværk.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1246 gange.

LPI
(Lines Per Inch), linier pr. tomme. Et mål for linieafstanden på en udskrift. Standarden er 6 lpi.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1237 gange.

LSI
(Large Scale Integration), en anden betegnelse for at få mange transistorer presset sammen på en chip.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1174 gange.

LYDKORT
Et udvidelseskort, som sætter PC'en i stand til at afspille (og tit også at indspille) lyde i en meget bedre kvalitet end den indbyggede højttaler kan klare. Næsten alle spil har i dag mulighed for at spille musik, hvis man har et lydkort.
Der er stor udvikling i lydkort, så der kommer hele tiden nye til. To af de standarder, der er mest udbredt, er Sound Blaster og Adlib.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1162 gange.

LÆSE/SKIRIVEHOVEDE
Det, der på en diskettestation eller en harddisk svarer til pick-up'en eller tonehovedet.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1226 gange.