Ordbog
Ordbog

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 A B C D E [F] G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å
[Specielle tegn][Hjælp søges]


FAST DISK
IBM's betegnelse for en harddisk.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1366 gange.

FAXMODEM
Et modem, der også kan faxe. Mange af slagsen kan dog kun sende en fax - ikke modtage den, så man skal se sig for, når man vælger.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1273 gange.

FLAT-BED SCANNER
En scanner der mest af alt ligner en lille kopimaskine, dog kan den ikke fotokopiere.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1290 gange.

FLOPPY
Diskette.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1472 gange.

FLOPPY DRIVE
Diskettedrev.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1273 gange.

FLOPTICAL DREV
Et diskettedrev, der udover almindelige 31/2"-disketter kan bruge specielle disketter med plads til 21Mb eller mere (man regner med at kunne videreudvikle teknologien betydeligt). Dette gøres blandt andet ved at lægge diskettens dataspor tættere og navigere mere præcist ved hjælp af et specielt styrespor, som aflæses med et lyssignal - optisk styring, deraf teknologens navn.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1285 gange.

FONT
En skrifttype, altså et sæt tegn med et bestemt udseende. En font har et navn, f.eks. er Courier en standardfont, næsten alle printere kender. Mange printere har mulighed for at vise flere forskellige fonte, og man kan til nogle købe udvidelser med flere fonte.
I Windows kan man tilføje lige så mange nye fonte som man har lyst til, og der er mange, der har lavet såkaldte font-pakker med flere fonte i. Alle fonte kan vises på skærmen, da det er en grafikskærm, hvor selv bogstaverne tegnes. Alle de fonte man kan se på skærmen, kan man også printe ud, da Windows simpelthen tegner bogstaverne på printeren også.
Hvis printeren kender en bestemt font i forvejen, kan den overtage besværet med at tegne bogstaverne, hvilket gør udskriften en del hurtigere - derfor reklamerer mange printerfabrikanter med, hvor mange indbyggede fonte deres printere har.
Mange printere (specielt laserprintere) er i stand til at bruge såkaldte soft-fonte, dvs. at computeren fortæller dem hvordan en font ser ud, hvorefter de selv kan styre udskriften, ligesom hvis de altid havde kendt fonten.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1308 gange.

FONTPROBLEMER
Ikke alle har de samme fonte, specielt ikke hvis de kører Windows, hvor man kan tilføje og fjerne fonte efter behag. Dokumenter som bruger specielle fonte, kan derfor se forskellige ud, alt efter hvilken computer de vises på.
Se også ø.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1324 gange.

FORMAT
Udseende, opdeling eller lignende. Når man taler om et tals format i et regneark, mener man den måde, det vises på, f.eks. om eventuelle decimaler skal kunne ses eller om tallet afrundes på skærmen.
Er det derimod formatet på en diskette, taler man normalt om, hvor mange data der er plads til, og på en CD-ROM har valget mellem High Sierra- og XA-formatet noget at gøre med, om skiven kan indeholde lyd og billeder eller kun "almindelige" data.
Det kan imidlertid også være at man taler om diskettens fysiske størrelse, altså om den er 5 1/4 eller 31/2 tomme i diameter. I forbindelse med papir taler man i hvert fald altid om størrelsen!
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1263 gange.

FORMATERING
Opdeling af en diskette eller en harddisk i faste afsnit. Dette er nødvendigt, for at computeren kan holde styr på de oplysninger, der er på disketten.
Under formateringen opdeles disketten i et antal spor - nærmest et antal ringe der går hele vejen rundt om disketten. Disse ringe opdeles igen i et antal mindre bidder, såkaldte sektorer, der hver indeholder plads til 512 bytes.
Endelig afsættes der plads til en indholdsfortegnelse og en tabel over, hvilke dele af disketten der er brugt og hvilke der er ledige. Først herefter kan disketten bruges.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1222 gange.

FORTOLKER
Normalt et program, der udfører et andet program en kommando ad gangen. Mest kendt på PC'ere er nok BASIC-fortolkerne GWBASIC og QBASIC, der begge er i stand til at afvikle programmer skrevet i sproget BASIC. Når programmet køres, vil fortolkeren undersøge kildeteksten kommando for kommando, og for hver kommando afgøre, hvad der skal ske. Hvis en komando senere skal udføres igen, starter hele processen forfra.
I modsætning til en fortolker står compileren (oversætteren), der en gang for alle oversætter samtlige kommandoer i programmet til maskinkode, så programmet derefter kan køre "ved egen hjælp".
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1285 gange.

FPU
(Floating Point Unit), en matematisk co-processor.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1199 gange.

FRAME GRABBER
(Kaldes også en video digitizer). Et interface (udvidelseskort), der sætter computeren i stand til at "fange" et billede fra et almindeligt videosignal, så det kan gemmes, vises og behandles på en computer.
Mulighederne spænder fra gamle kort, der krævede et par sekunder for at fange et billede, til moderne, som er i stand til at vise signalet "live" i et vindue på skærmen, så man kan sidde og se en film mens man arbejder på sin computer.
Der fås i dag også kort med indbygget TV-modulator, så man kun behøver at tilslutte en antenne for at få billeder på monitoren.
Hvor frame grabbere før i tiden var dyrt specialudstyr, kan de i dag fås til overkommelige penge, og de ses ofte i forbindelse med multimedia.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1199 gange.

FRIKTION
Den teknik, printere anvender til at trække enkeltark papiret rulles frem mellem et par valser (normalt gummiruller).
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 1190 gange.