Ordbog
Ordbog

BYTE

Otte bits. Ved at sætte otte bits sammen og tildele dem forskellige værdier i det binære talsystem (ligesom f.eks. tre cifre i et normalt tal har forskellige værdier i decimalsystemet - hhv. 1, 10 og 100), kan en byte have en værdi fra nul til 255. Dette er nok til at en byte kan indeholde en kode for et bogstav eller et andet af de hyppigst forekommende tegn (mellemrum, cifrene fra 0 til 9, komma/punktum, plus/minus osv.).
Normalt sætter man derfor lighedstegn mellem en byte og et tegn, hvis man skal forklare udeforstående hvad en byte er. Derfor skal indholdet i en byte naturligvis ikke altid tolkes som et tegn, men kan også være en kommando til computeren, en prik på skærmen og meget andet.
Hvilket tegn en byte står for (hvis den står for et tegn), kan man slå op i den såkaldte ASCII-tabel.

Kommentaren er oprettet 1993-01-01 12:00:00 af Ze Allan. Læst 1090 gange.