Ordbog
Ordbog

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 A B C D E F G H I J K L M N O P Q [R] S T U V W X Y Z Æ Ø Å
[Specielle tegn][Hjælp søges]


RAM
(Random Access Memory), computerens interne arbejdshukommelse, hvis indhold hele tiden kan ændres. RAM'en mister sit indhold når computeren slukkes. RAM'ens størrelse måles i kilobytes (Kb, 1024 bytes) eller megabytes (Mb, 1024 Kb). Den første PC havde kun 64 Kb. I dag har en PC normalt mindst en megabyte, og gerne 4. Det skyldes først og fremmest at programmerne er blevet større, så en maskine med kun en megabyte faktisk ikke kan køre alle programmer tilfredsstillende.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 761 gange.

RASTERGRAFIK
Grafik der består af prikker, i modsætning til vektorgrafik. Den mest udbredte type grafik. Se også bitmap.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 762 gange.

REGNEARK
Et program, der er specielt beregnet til at opstille tal og formler i. Opstillingen sker i søjler og kolonner, ligesom et af de budgetark, man kan få i banken. Der er mange fordele ved at bruge et regneark frem for et stykke papir eller et tekstbehandlingsprogram, for eksempel
- Regnearksprogrammet overtager besværet med at regne formlerne igennem, hver gang man ændrer et tal.
- Man kan anvende meget komplekse funktioner, f.eks. til økonomiske og videnskabelige beregninger.
- Der er normalt mulighed for at få programmet til at lave en grafisk fremstilling af en række tal.
- man kan selv bestemme tallenes opstilling, f.eks. et fast antal decimaler eller eksponentiel notation.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 737 gange.

RENDERING
Teknik, der bruges i forbindelse med CAD. Formålet med rendering er at give en genstand i en tegning en naturligt udseende overflade, f.eks. ved at få et tegnet bord till at ligne træ i stedet for bare at være brun. Hertil anvendes normalt en række mønstre, som genstanden "overtrækkes" med. Et godt program ved navn Renderman laves af firmaet Autodesk, som også står bag programmet AutoCAD.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 758 gange.

RESET
Det samme som sker med computeren, når man slukker og tænder den igen. At resette betyder direkte oversat at nulstille.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 743 gange.

RET
(Resolution Enhancement Technology), en teknologi til at forbedre skriftkvaliteten på laserprintere. Se også AIR.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 729 gange.

RISC
(Reduced Instruction Set Computer), en processor der i princippet ikke har så mange forskellige maskinkodeinstruktioner som andre, men som til gengæld udfører dem den kan, betydeligt hurtigere end andre processorer. De manglende instruktioner er ikke et handicap, for deres funktion kan stadig opnås med kombinationer af andre instruktioner. 80486-processoren har fået indbygget RISC-teknologi på visse områder, men kan dog stadig udføre alle de samme instruktioner som sine forgængere - bare hurtigere!_
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 735 gange.

ROM
(Read-Only Memory). En hukommelsestype, der kun kan læses fra - ikke skrives til. ROM'en mister i modsætning til RAM ikke sit indhold, når computeren slukkes. Til gengæld kan indholdet ikke ændres af brugeren. På en PC dækker ROM-begrebet normalt den faste hukommelse, der indeholder computerens BIOS. Udtrykket går også igen i ordet CD-ROM.
Oprettet 1993-01-01 12:00:00. Læst 762 gange.




Du er nummer , der har set denne side inden den virkede ;-)