Ordbog
Ordbog

PS/2

En serie PC'ere, lanceret af IBM i 1987. Grunden til navneændringen fra PC til PS var et forsøg på at ændre markedet tilbage til IBM's fold ved at lave så store ændringer i teknologien, at andre firmaer blev nødt til at betale licens til IBM, hvis de ville lave kompatible maskiner. De store ændringer lå på to områder: Dels lanceringen af VGA-kortet (som siden er blevet standard i alle nye maskiner, specielt efter at IBM's første udgave (MCGA-kortet) blev betydeligt forbedret af andre fabrikanter), og dels den nye udvidelsesbus, MCA-bussen, som aldrig har slået an - den var godt nok bedre end den normale ISA-bus, men udvidelseskortene var meget dyre, og man kunne ikke bruge de gamle udvidelseskort længere. Derfor (og på grund af IBM's licensbetingelser) lavede en række andre fabrikanter den såkaldte EISA-bus, der stort set havde de samme forbedringer som MCA-bussen, men som også kunne anvende "gamle" udvidelseskort.

Kommentaren er oprettet 1993-01-01 12:00:00 af Ze Allan. Læst 1037 gange.